Gratis e-bog om onboarding

Her får du et smugkig i vores nye e-bogs indledende afsnit:

Hvad er onboarding?

onboarding_guide2019

Kort og godt

  • Tæt på det første år af en ny medarbejders ansættelse
  • Dækker over praktiske, personlige og relationelle faktorer
  • En introduktion til en virksomheds vision, mission, kultur og værdier
  • Processen hvor en ny medarbejder går fra at være outsider til insider
  • En grundig introduktion til arbejdsopgaverne

Hvad er vigtigt for god onboarding:

  • At medarbejderen er i fokus/omdrejningspunktet for onboarding-processen
  • At medarbejderen får en følelse af tilhør
  • At medarbejderen får en grundig oplæring i arbejdsopgaverne
  • At alle medarbejdere inddrages i virksomhedens onboarding-strategi

Kilde: Ann-Katrine Schepler, Learning & Implementation Consultant, samt onboarding-specialist i Learningbank.


 

Hvorfor onboarding?

Man kunne være tilbøjelig til at tænke, at onboarding er en stor tidsrøver fra det rigtige arbejde. Men nu hvor du alligevel har valgt at læse denne guide, så ligger du næppe i den kategori af tænkere.

Har du brug for at overbevise din leder, eller sidder du i en afdeling fyldt med skeptikere, der ikke kan se den konkrete værdi i struktureret onboarding, så får du her en række fakta, du kan præsentere for dem: 

  • Det koster en virksomhed ca. 500.000 kroner hvis en ny funktionæransat stopper efter 4-6 måneder
  • 4 % af alle nyansatte stopper efter en katastrofal første dag
  • 25 % af alle nyansatte stopper inden der er gået et år
  • Halvdelen af alle senior-ledere, som bliver hyret eksternt, forlader virksomheden inden for halvandet år.
  • Der er 87 % mindre risiko for, at en medarbejder forlader virksomheden i løbet af de første 12 måneder, hvis medarbejderen er engageret
  • Effektiv onboarding øger medarbejdernes engagement med mere end 20 %
  • Onboarding-programmer kan mindske time-to-performance med 60 %
  • Kun 37 % af organisationer fortsætter onboardingen efter en måned, og kun 15 % fortsætter processen efter den første dag
  • Og 10 % af alle organisationer har slet ingen onboarding-processer, mens kun 58 % har klare jobbeskrivelser og forventninger til den nye, samtidigt med at kun 39 % af alle organisationer sætter målsætninger for den nye
  • Nyansatte er 58 % mere tilbøjelige til at blive i virksomheden i mere end tre år, hvis de har haft struktureret onboarding

Kort sagt er struktureret, engagerende onboarding med til at tiltrække talentet, fastholde medarbejderne og gøre dem effektive hurtigere. Hvis onboardingen ikke er ordentlig, bliver folk sjældent i en organisation længe. Særligt de talentfulde medarbejdere er tilbøjelige til at smutte, måske fordi de har fået tilbudt flere stillinger, inden de takkede ja til jer.

Struktureret onboarding giver desuden et tilhørsforhold til arbejdspladsen i en fart, samtidigt med at det giver den nye medarbejder en følelse af forpligtelse over for virksomheden.  

I de følgende kapitler vil du blive klogere på, hvorfor en enkelt introdag efterfulgt af en bunke papirer ikke er tilstrækkelig onboarding. Herunder vil du lære, hvordan I sikrer den bedste, første tid for medarbejderen. Mere detaljeret, hvordan I skal gøre det i praksis - både når det kommer til den nye medarbejder, kollegerne omkring og hvordan I kan skabe et levende, digitalt onboarding-univers, som alle i virksomheden nemt kan tilgå.

Derudover vil du afslutningsvis læse, hvordan McDonald’s indtænker hele medarbejderrejsen i deres onboarding-program, som viser udviklingsmulighederne for de nye rekrutter, så de får lyst til at blive i virksomheden i lang tid.